Optagelse af hjerterytmen (Apple Watch)
Hvorfor Apple Watch?
Formålet er at afsløre forstyrrelser i hjerterytmen (f.eks. pauser, ekstra slag, hurtig eller langsom hjerterytme). Apple Watch kan anvendes i de tilfælde, hvor der går lang tid imellem patienten har symptomer.
Besøg i klinikken
Du skal regne med ca. 15 min. den dag, du får apparatet udleveret, og ca. ½ time den dag du afleverer det, hvis du skal have svar på optagelsen.
Sådan bruges uret
- Apple Watch bæres hele dagen
- iPhone placeres ved sengebord og tilkobles oplader
- Ved sengetid skal Apple Watch og iPhone lægges tæt ved hinanden
- Apple Watch kan oplades om natten (eller i løbet af dagen ved natlige anfald)
Ved anfald
- Tryk på kronen og vælg EKG-applikationen
- Placer pegefinger let på kronen uden at trykke ned
- Hold hånd og krop i ro under optagelsen
- Tryk OK og luk appen efter optagelsen
OBS: Ignorér urets automatiske diagnoser. Du får en professionel kardiologisk vurdering ved næste besøg.